Afhold dit næste møde, kursus eller konference på Hotel Vissenbjerg Storkro – centralt i Danmark
Leder I efter lokaler til jeres næste konference, møde eller kursus, som er lette at komme til og fra? Så er Hotel Vissenbjerg Storkro det ideelle valg. Med en central beliggenhed i hjertet af Danmark, tæt på den fynske motorvej E20, kan 80 % af befolkningen nå frem inden for to timer. At hotellet ligger i naturskønne omgivelser og har et fremragende køkken, er blot et ekstra plus.



faciliteter

Hotel Vissenbjerg Storkro

Vores lokaler

På Hotel Vissenbjerg Storkro råder vi over 14 lokaler, herunder 8 mødelokaler og grupperum, der kan tilpasses præcis jeres behov. Vi har plads til alt fra intime møder med 2-12 deltagere til større konferencer med op til 450 deltagere, afhængigt af opstillingen. Flere af vores lokaler kan kombineres for at skabe endnu større fleksibilitet, og vi har desuden et udstillingsareal på 315 m². Uanset om I planlægger et kundemøde, en salgspræsentation eller en stor konference, skaber vi de perfekte rammer på Fyn.

Alle vores mødelokaler er udstyret med moderne AV-udstyr, herunder projektor, lærred, flipover, gratis trådløst internet og meget mere. Hvis der er behov for ekstra udstyr, hjælper vi gerne med at arrangere det. Vi sørger naturligvis også for kuglepenne og blokke til alle deltagere, så I kan fokusere på det vigtigste – jeres møde.

Afslapning og oplevelser i pauserne

For at sikre mulighed for afkobling i pauserne tilbyder vi en række aktiviteter som billard, dart, bordtennis og bordfodbold i vores opholdsstue. De omkringliggende grønne områder er ideelle til en frisk walk-and-talk, og vi kan desuden arrangere spændende events som besøg hos Terrariet Vissenbjerg, Ditlevsdal Bisonfarm eller Bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro for at give jeres arrangement en ekstra dimension.

Se også vores anbefalinger til lokale oplevelser her.


Vælg mellem vores mødepakker forneden.
Vi står dog også altid klar til at skræddersy en pakke til netop jeres behov.

Dagsmøde

Pris pr. person fra kr. 525,-

Kl. 9.00-16.00

  • Kaffe/te med rundstykke, smør og marmelade
  • Isvand og frugt i lokalet
  • Frokostbuffet
  • Eftermiddagskaffe/te og kage

Kursusdøgn

Pris pr. person fra kr. 1.425,-

Dag 1

  • Formiddagskaffe/te med rundstykke, smør og marmelade
  • Isvand og frisk frugt i lokalet
  • Frokostplatte/buffet
  • Eftermiddagskaffe/te med kage
  • 2 retters middag/buffet
  • Overnatning i enkeltværelse

Dag 2

  • Morgenbuffet

1½ kursusdøgn

    Pris pr. person fra kr. 1.725,-

    Dag 1

    • Formiddagskaffe/te med rundstykke, smør og marmelade
    • Frokostplatte/buffet
    • Eftermiddagskaffe/te og kage
    • 2 retters middag/buffet
    • Overnatning i enkeltværelse

    Dag 2

    • Morgenbuffet
    • Kaffe/te med kage
    • Frokostbuffet

    Frisk frugt og isvand i lokalet begge dage.

    AV udstyr herning

    AV-UDSTYR

    Alle vores mødepakker indeholder:

    • Lærred
    • Flipover
    • Projektor
    • Gratis internet/ trådløst bredbånd

    Ekstra AV-udstyr arrangeres efter nærmere aftale.
    Vi sørger selvfølgelig også for blokke og kuglepenne til alle deltagere.