Inden for få minutters kørsel fra os

Vissenbjerg Bakker
Landskabet ved Vissenbjerg - især det sydlige område - leder tankerne hen på en kæmpetrappe, hvor fladtoppede bakker udgør trinene. 

Afgrunden ved Vissenbjerg
Landskabet ved Vissenbjerg - især det sydlige område - leder tankerne hen på en kæmpetrappe.

Terrariet i Vissenbjerg
Tag på opdagelse i krybdyrenes verden.

Marcusholm Gårdbutik
Startede op i 2004, og blev et fristed for familien og hvor bæredygtighed, dyrevelfærd og grønne tanker kommer i første række.

Galleri-Hebe
Faste åbningstider samt åbent efter aftale. Sælger også: Ting til haven: marmorfigurer, smykker, brugstkunst, ting til hjemmet, til hende og til børn.

Danmarks Fugle Zoo
Velkommen til Danmarks smukkeste og mest idylliske Fuglepark. Danmarks Fugle Zoo er en charmerende fynsk bondegårdsidyl med 7 tdr. land velplejet naturpark.

Der er meget at opleve, hvis du holder ferie med børn på Fyn. Her kan I blive underholdt, udfordret og lære samtidig med, at I har det sjovt sammen. I Vissenbjerg er der aldrig langt til næste oplevelse, så her slipper I for lange, anstrengende bilture med trætte børn på bagsædet. Der er mange familieegnede overnatningsformer at vælge imellem, og I kan næsten altid gå ud fra, at tingene fungerer. Her er sikre cykelruter, masser af åer og vandløb, velegnet til kanoture og utallige børnevenlige strande.

Lystfiskere finder noget af Europas bedste kystfiskeri efter havørred rundt om Fyn og i Det sydfynske Øhav. Også havkajakroere finder fine udfordringer rundt om Fyn, og det milde og bakkede landskab er perfekt til en cykelferie. Og trænger du til nogle dages ren afslapning i smukke og fredelige omgivelser, er ø-hopning i Det sydfynske Øhav som skabt til formålet.

De fynske malere: Kunstnerkolonien Fynboerne - eller bondemalerne, som de også kaldes - er repræsenteret både på Faaborg Museum og i Kerteminde på Johannes Larsen Museum. På Brandts i Odense kan opleve skiftende udstillinger af moderne kunst, og på Grimmerhus ved Middelfart holder Danmarks Keramikmuseum til.
Vikingernes Fyn: Ladbyskibet tæt på Kerteminde er Danmarks eneste kendte skibsgrav fra vikingetiden. Du kan få historien om skibet i det spændende Vikingemuseet Ladby.